nov 2008

Nyheder | Nov 2008

FORHANDLERBESØG HOS BRIG


I dagene 10.-13. November var forhandler Leif Larsen, Klarup Bådcenter sammen med Pro-Safe i Ukraine, hvor vi så produktionsfascilitetere hos BRIG. Der blev naturligvis fokuseret meget på den nye Falcon 620 - og generelt havde alle et positivt indtryk af fabrikanten, som årligt producerer ca. 4300 gummibåde.

Inden afgangen fra København kunne det offentliggøres, at Pro-Safe har vundet kontrakten med Beredskabsstyrelsen på levering af oppustelige telte de kommende år.

Ligeledes blev der efter en lang projektperiode afsluttet ordre på firmaets 6.10 meter redningsfartøj med indenbords motor, som skal bruges på redningsstation uden for landets grænser.

Pro-Safe byder velkommen til ny forhandler !

Vores salgsansvarlige for detailmarkedet, Søren L. Larsen, kunne den 5/11 afslutte forhandlingerne med Peter K. Bystrup, som starter forretningen BOAT & DIVING på Frederiksberg i København.

Forretningen vil være at finde på Niels Ebbesens Vej 26/28 – og hjemmesiden vil blive: www.boat-diving.dk (og vil åbne den 8. december 2008)

Peter har været i detailbranchen i en række år – og ønskede at stå på egne ben; og han kunne med det samme se mulighederne i bl.a. Aqualung, Crewsaver, YAK & CSR's produktprogram.

Vi ser frem til, at forretningen kan præsentere vort produktprogram til de københavnske kunder – og ønsker Peter god vind !


Copyright © 2009 Pro-Safe A/S All rights reserved.
Designed and developed by Borget Solutions